Læsning til ferien i sommerhuset

By:
Dette indlæg er finansieret indlæg og indeholder promoverede hjemmesidehenvisninger.

Ferier i sommerhuse er den perfekte tid til at læse en god bog. Man har tid til at fordybe sig i spændende bøger eller e-bøger, hvor man bliver draget ind i en anden verden. Jeg har selv lige læst Troskabens bånd af Barbara Taylor Bradford, og denne bog vil jeg give mine varmeste anbefalinger. Hvis du er til romantiske bøger, hvor kærlighed og troskab er i centrum, vil denne bog uden tvivl være noget for dig. Derudover omhandler den fortielser og mørke familiehemmeligheder, hvor spændende drama udspiller sig. Jeg vil give denne bog 4 ud af 5 stjerner, og du kan her læse mere om, hvorfor jeg giver denne bedømmelse.

 

Altopslugende historie om en aristokratisk familie

Handlingen udspiller sig i år 1913, hvor livet foregår på en fuldstændig anderledes måde end i dag. Det er tiden omkring første verdenskrig, hvor familier har herskab og tjenestefolk. Det er de rige og magtfulde familier, der styrer slaget, og det er de unge pigers skønhed, der bestemmer familiens fremtid. Familien Ingham, som bogen handler om, bor på et gods, og familien Swann er deres trofaste stab af tjenestefolk. Dog sættes deres troskab på en stor prøve, da en voldsom og hjerteskærende begivenhed ryster alle på godset. Godset hedder Cavendon Hall, og hele universet omkring dette gods er fortryllende, og man kan ikke andet end at elske det. Grundet Bradfords malende sprog forestiller man sig selv gående på godset i fortryllende kjoler og i smukke omgivelser. Man mærker kærligheden mellem Daphne og Hugo, og jeg havde ikke lyst til at lægge bogen fra mig, da jeg først var begyndt. Denne bog er første bind i en storslået romanserie, og når du først har læst dette bind, vil du hige efter mere. Romanserien af Bradford er dermed den ideelle læsning til sommerhuset, hvor du vil have tid og ro til fordybelse i denne pragtfulde verden.